Karl Erbes

Fra Mosel har vi valgt, at bringe Riesling ind fra Karl Erbes, som er en traditionsrig familie, der ligger  for foden af Ürziger Würzgarten.
Vinene her fra er af meget høj kvalitet, og Karl Erbes hører til blandt den absolutte top af producenter i Mosel.

Vingården drives af Stefan Erbes. Produktionen på gården blev startet op af faderen Karl Erbes tilbage I 1967 og dækker over et samlet areal på cirka syv hektar.

Vinene dyrkes på fire forskellige parceller på samme bjerg, Ürziger Würzgarten, Ürziger in der Kranklei, Erdener Treppchen og Erdener Prälat hvor de ældste vinstokke på Erdener Prälat er melem 60 og 100 år, som betyder lavere udbytte og højere kvalitet.

Vinene fra Prälat har et kæmpe potentiale og skal ligge i 6-8 år før end de begynder, at vise deres høje kvalitet. Samme vine kan uden problemer ligge i kælderen 35-40 år – hvis man ellers kan lade dem være.

Parcellerne er direkte sydvendt, med sol fra morgen til aften. Klippen opvarmes af solen og afgiver denne varme til vinstokkene. Dette er en af de varmeste vinmarker ved hele Mosel med altid tidlig knopbrydning og tidligere modning end andre producenter i Mosel.

Om Karl Erbes kan der med rette tales om en helt speciel feinschmecker vinproducent, som er international anerkendt og efterspurgt.

Gårdens udvalg dækker alt fra nye vine til mere end 30 årige sjældenheder, over Eiswien og tilbyder smags oplevelser fra den tørre til den meget søde hvidvin.

Hos Jensens Vinhandel tilbyder vi et stort udvalg af Karl Erbes elegante Riesling til markedets absolut stærkeste priser.