Nestore Bosco

I Midtitalien mod øst ligger Abruzzo. Abruzzo har ikke mindre end 129 km fantastisk kyststrækning mod Adriaterhavet og mod vest knejser bjergkæden Appenninerne med Gran Sasso, som det højeste bjergområde i Appenninerne. Den højeste bjergtop hedder Corno Grande i 2.912 meters højde.

Ved foden af Appenninerne finder vi producenten Nestore Bosco hvis marker nyder godt af det mikroklima, der er omkring Appenninerne med kolde nætter og varme dage.

Nestore Bosco kan producere op til ca. 650.000 flasker hvert år hvis alt markarbejde går vel og meteorologien ikke driller.

Når Italienerne hører ordet ”Bosco” ved de, at det er synonym med vinfremstilling fra Abruzzo. Lange traditioner på de mange vingårde rundt omkring i Abruzzo med dyrkning af druerne har givet en solid erfaring og med den professionalisme, der i det senest årti har nået kældrene betyder, at der nu frembringes vine på et meget højt niveau.

Nestore Bosco familien ønsker, at vise deres egen identitet ved, at knytte deres egen historie til familietraditionen. Familien er vokset op imellem vinmarkerne og kan derfor fremstille og give os de smukke farver, dufte og smagen fra Abruzzo regionen i deres vine.

Produktion af vin på Nestore Bosco går tilbage til 1897 og har været i samme familie siden da. Den unge John Bosco begyndte i 1897, at dyrke vinstokke på “Colli Innamorati” i den daværende by Castellamare Adriatica, som i 1926 blev til Pescara. Med vedholdenhed og passion producerede han rødvin med intens aroma og en fløjlsagtig smag, der er blevet kendt i det sidste århundrede over hele verden som “Montepulciano d’Abruzzo”.

Nestore Bosco historien fortsætter gennem Nestore Bosco og hans søn Giovanni – navnene fornyes, men passionen for vin forbliver den samme. Fra 1968 med anerkendelse af D.O.C. Montepulciano d’Abruzzo, blev Bosco vin verdensberømt takket være den historiske etiket tegnet af Nestor, en etiket, som over tid, fortsætter med at identificere kvaliteten af ​​Montepulciano d’Abruzzo Bosco, hædret i årenes løb med utallige prisuddelinger.

2016 var året hvor Nestore Bosco første gang kunne høste BIO druer. BIO projektet har været undervejs i en årrække og det er lykkes med to fremragende vine på hhv. Pecorino og Montepulciano.

Hos Nestore Bosco har druen Pecorino også en fremtrædende rolle.
Pecorino har været dyrket i det centrale Italien i århundrede, men blev stort set glemt og vinstokkene blev erstattet af andre og nye sorter. Man troede rent faktisk, at sorten var uddød indtil man fandt en ganske lille parcel med gamle Pecorino stokke på. Disse fik man gentestet og det viste sig, at sorten stadigvæk var tilstede i Italien. Her fra tog det fart og man har igen fået bredt Pecorino druen ud i primært Abruzzo og druen er blevet yderst populær i Italien og blandt vinelskere/-skribenter verden rundt.

Pecorino druen frembringer en fyldig, sprød og meget elegant hvidvin. Fortællingen i området fortæller at, navnet Pecorino siges at stamme fra ordet ‘pecora’, der betyder får. Pecorino betyder ‘lille får’. Druen fik dette navn fordi fårene, der om sommeren blev ledt fra højlandet i Abruzzo og ned til Puglia spiste lystigt af denne drue under den lange vej.

En anden historie fortæller, at navnet på pecorino druen er blevet sådan fordi drueklasen rent faktisk ligner et fårehoved.

Find vinene her