´INU Riserva Cannonau DOC 2014 – Contini

175,00 kr.

  • Druer: Cannonau
  • Alkoholprocent: 14,0%
  • Farve: Rød
  • Modnet: 12 måneder i mellemstore fade efterfulgt af mindst 6 måneder på flaske.
  • Anbefalet Serverings temperatur: 16-18° C
  • Kælder potentiale: Kan drikkes nu eller henlægges 6-7 år.
Varenummer (SKU): CO-02-14 Kategorier: , Tag:

På Sardinien – den fantastiske Italienske ø i middelhavet, der ligger syd for Korsika og nord for Sicilien – finder vi vingården Contini.

Udover Sardiniens smukke hvide sandstrande, den gode mad, spektakulære panoramaer, findes der også fantastiske vine på Sardinien, hvor vingården Contini konstant holder et meget højt niveau på kvaliteten af deres vine.
Sardinien er, som skabt til frembringelse af vin med de milde vintre og varme somre, der skaber det perfekte mikroklima.

Contini, som ligger på Sardiniens vestkyst, startede op for præcis 120 år siden, I 1898 og takket være de sidste fire generationers lidenskab og engagement for vin har vingården Contini vokset, udviklet sig og fulgt med tiden og det med stor succes.

Contini familiens marker strækker sig til omkring 100 hektar langs halvøen Sinis Peninsula, i Tirso-dalen og på bakkerne omkring Mount Arci. Markerne er gennem årerne tilkøbt med den viden kun lokale kan have når det kommer til kvalitet af jordbunden og klimaet omkring terroiret, som betyder forskellen mellem en god vin og en topvin.

I alle årerne er Contini blevet inspireret af et enkelt vejledende princip, “Vernaccia di Oristano”, som er en italiensk hvid drue, der gror på Sardinien. Som årene er gået er der kommet andre lokale druer til vinproduktionen hos Contini, som de ældgamle sorter Nieddera og Caddiu, de traditionelle Vermentino og Cannonau druer mfl.
Her til er kommet succesfulde eksperimenter som Karmis vinene, Attilio-sortimentet og den økologiske vin Mamaioa.

Mamaioa vinen betyder på Italiensk ”Mariehøne” og er et symbol på naturen og det uspolerede naturmiljø. Mamaioa er en økologisk vin og blev lanceret i 2010 for at imødekomme forbrugerens stigende behov for økologi. Mamaioa vinen er druer som er dyrket i overensstemmelse med principperne om et integreret landbrug og med et lavt sulfitindhold.

I 2015 blev Contini så certificeret med økologisk produktion og derfor fokuserer Contini nu endnu mere på de forskellige stadier af produktionsprocessen og omgivelserne. I overensstemmelse med denne filosofi dyrkes alle druerne kun naturligt og der anvendes ingen genetisk modificerede organismer – alt hvad der produceres respekterer jord og natur.
Contini’s økologiske vine Mamaoia er frembragt på druerne Vermentino og Cannonau og begge vine er resultatet af bestræbelserne på at producere kvalitetsvine, samtidig med at jord og miljø omkring respekteres.

I dag producerer Contini et komplet udvalg af vine, der sælges i hele Italien og i udlandet og nu er vinhuset og druerne også at finde i Danmark her hos Jensens vinhandel.

´INU Riserva Cannonau DOC 2014 hører til blandt de røde topvine hos Contini.
Contini beskriver navnet ´INU således:
I tidligere tider var INU navnet på de vigtigste vine produceret i hjertet af Sardinien. Vi besluttede at give vores Cannonau Riserva dette navn, da der ikke er nogen anden vin, der ligner denne – Den vil leve evigt, ligesom ægte helte, der består tidstesten.

´INU Riserva Cannonau er fremstillet af et udvalg af de bedste druer fra vinmarkerne Terre di Ossidiana og Monte Arci.
Markerne har en beliggenhed op til 200 meter over havets overflade.